Jeg sidder her, jeg er til. Blyanterne kradser i papirene omkring mig, store tunge støvler drypper mudret på gulvet. Vores underlag er blevet mere sjappet som året gik. Hvor blev det af? Underlaget? Året?
Alt ændrede sig under vejens forløb. Alt er nyt nu, skræmmende og overvurderet.
Året stormede alt væk på sin vej, tiden, livet, minderne og årstiderne.
Hvor er vi nu? Hvor var vi før?
Hvor er jeg?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar